Klase-dextrin
Share
Cluster-Dextrin: Den nye superstjerne blandt kulhydrater
Generelt om Cluster-Dextrin
Cyklisk dextrin fremstilles ved hjælp af en unik enzymproces, der nedbryder stivelse til en klusterstruktur. Det resulterer i et overlegent kulhydrat, som kroppen lettere kan optage, samtidig med at stivelsen frigives gradvist.
Resultatet er et kulhydrat, der hjælper dig med at træne hårdere og længere og komme dig hurtigere. Det betegnes derfor ofte som et højtydende kulhydrat.
Det adskiller sig fra andre typer kulhydrater, der anvendes i sportsdrikke, på grund af nogle egenskaber. Mere om det nedenfor.
Set fra et kemisk synspunkt tilhører cyklodextrin familien af cykliske oligosaccharider. Disse består igen af en makrocyklisk ring af glukoseenheder, der er forbundet med glykosidiske α-1,4-bindinger. Man kan skelne mellem:
α (alfa)-cyklodextrin: 6 glukoseenheder
β (beta)-cyklodextrin: 7 glukoseenheder
γ (gamma)-cyklodextrin: 8 glukoseenheder
Egenskaber ved Cluster-Dextrin
- God vandopløselighed: Cyklodextrin opløses godt i vand, hvilket betyder, at der kun kræves en lille mængde vand for at opløse det fuldstændigt. Det er især praktisk i forhold til sportsdrikke, da det ikke nødvendigvis er nødvendigt at indtage en stor mængde væske for at få de nødvendige kulhydrater.
- Hurtig optagelse: Cyklodextrin kan trænge gennem membranen uden stort tryk, hvilket betyder, at vores krop hurtigt kan optage cyklodextrin.
- Hurtig tømning af maven: Tømningen af maven spiller en stor rolle for atleter, da den er forbundet med mave-tarm-problemer. Mave-tarm-problemerne stiger med opholdstiden i maven. Tømningen af maven med cyklodextrin blev i denne sammenhæng undersøgt sammen med andre kulhydrater, og følgende blev fundet:

Som det fremgår af grafen, opfører cyklodextrin sig næsten ligesom vand i forhold til tømningen af maven. Det er en stor fordel med hensyn til tåleevnen.
Studie sammenlignet med andre kulhydrater
I et dobbeltblindet studie blev forskellen mellem Cluster-Dextrin og en almindelig kulhydratdrik undersøgt. Til dette blev 24 raske forsøgspersoner inddelt i to grupper. Gruppe A fik en drik med 15 g cyklodextrin, mens gruppe B fik en drik med amylopektin (= hovedandelen af den naturlige stivelse i kartofler).
Træningen bestod af 30 minutters cykling ved 40 % af VO2max og 90 minutter ved 60 % af VO2max. Det kunne konstateres, at den oplevede anstrengelse var lavere i cyklodextrin-gruppen.