Mineralstoffer

Mineralstoffer: Hvorfor de er så vigtige for dig som sportsudøver

Inddeling af mineralstoffer

Mineralstoffer, eller mineraler, hører til mikronæringsstofferne. 

Mineralstofferne inddeles efter deres mængde i kroppen. Det er vigtigt for at forstå, hvorfor forskellige betegnelser anvendes i forbindelse med mineraler.

Sporstoffer

Sporstoffer forekommer i mængder på mindre end 50 mg/kg kropsvægt. Det betyder naturligvis også, at de skal tilføres i mindre mængder.

Sporstoffer har derfor brug for at tilføres i mikrogram- til milligramområdet.

Vigtige sporstoffer er: kobber, selen, jod, zink, jern og fluor

Jern er en undtagelse. Selvom jern tælles som et sporstof, forekommer det i mængder på 60 mg/kg kropsvægt.

Makroelementer

Som navnet antyder, forekommer makroelementer i større mængder i vores krop. De forekommer i mængder på over 50 mg/kg kropsvægt og skal derfor tilføres i tilsvarende større mængder.

Anbefalingerne ligger derfor i gramområdet.

Vigtige makroelementer er: calcium, kalium, natrium og magnesium

Elektrolytter

De førnævnte makroelementer betegnes oftest som elektrolytter. Hvorfor er det sådan?

Årsagen til den forskellige betegnelse er kemisk. De nævnte makroelementer forekommer i et vandigt miljø, som regel ioniseret som anioner og kationer. Derfor kaldes de elektrolytter.

Som kationer – altså positivt ladede – forekommer f.eks. natrium (Na+), kalium (K+), calcium (Ca2+) og magnesium (Mg2+).

Anioner – altså negativt ladede – er derimod chlorid (Cl–) eller svovlsyresalte, som også kaldes sulfater (SO42-).

Effekten af væsketab under sport

Under fysisk aktivitet dannes der sved. Det fører til, at atletens kropsvægt falder betydeligt i løbet af træningen eller konkurrencen.

Dette vægttab skyldes i første omgang væsketab.

Væsketabet afhænger af flere faktorer: Intensiteten af den fysiske belastning spiller en rolle på lige fod med miljøfaktorer som f.eks. højde eller varme. Den enkelte persons kropssammensætning har også stor indflydelse på mængden af sved.

Under krævende træningspas kan der forekomme et væsketab på 2-3 liter i timen. Hvis tabet ikke erstattes, opstår der store fald i præstationsevnen.

Man siger: Hvis kropsvægten falder med 2 %, falder præstationsevnen med 20 %!

Men gennem sveden mister man ikke kun vand, men også mineralstoffer. Disse elektrolytter er dog nødvendige for at opretholde præstationsevnen.

Følgende oversigt viser, hvilke mængder af mikronæringsstoffer der er indeholdt i én liter sved:

Mikronæringsstof

Mængde i mg/liter sved

Natrium

700 – 1.500

Kalium

200 – 480

Calcium

20 – 40 

Magnesium

4 – 20 

Zink

0,5 – 1 

Kobber

0,5 – 0,9

Jern

0,3 – 1,61 

Jod

0,03 – 0,05 

Vi går nærmere ind på de fire mineralstoffer, som mistes i store mængder gennem sveden.

Funktionerne af de mineralstoffer, som mistes gennem sveden

Natrium

Natrium udgør 0,15 % af den menneskelige krop. For en person, der vejer 60 kg, svarer det til ca. 90 g. For en atlet, der vejer 80 kg, udgør natriumandelen 120 g.

95 % af natriummet findes i det ekstracellulære rum. Det er væsken uden for cellerne, f.eks. blodplasma, vævs- og lymfevæske. De resterende 5 % findes inde i cellerne.

Natrium spiller en vigtig rolle i forskellige processer i vores krop:

  • Regulering af salt- og vandbalancen
  • Opretholdelse af blodtryk og blodvolumen
  • Overførsel af nerveimpulser
  • Muskelkontraktion
  • Regulering af kropstemperaturen
  • Regulering af syre-basebalancen

Natrium udskilles i betydelige mængder gennem sveden. Et præcist tal kan ikke fastslås her, da natriumtabet varierer fra person til person.

Man skal også være opmærksom på, at sved er hypotonisk, hvilket betyder, at væsketabet gennem sveden altid er større end tabet af natrium.

Ikke desto mindre skal man sørge for, at natriumtabet gennem sveden ikke bliver for stort. Hvis det sker, taler man om hyponatriæmi – en natriummangel.

Dette fører til for tidlig udmattelse og de velkendte muskelsammentrækninger.

Risikoen for hyponatriæmi er særlig høj ved høje udetemperaturer og lange konkurrencer som ultraløb eller triatlon.�

Kalium

Endnu et vigtigt mineralstof er kalium.

Hos voksne forekommer kalium i mængder på ca. 1,6-2 gram pr. kg kropsvægt. I modsætning til natrium findes kalium hovedsageligt inde i cellerne – altså intracellulært. Kun 2 % af kaliummet findes ekstracellulært.

Kalium har også en række vigtige opgaver og styrer bl.a. vigtige kropsfunktioner som:

  • Regulering og opretholdelse af elektrolyt- og væskebalancen
  • Regulering af den såkaldte osmotiske tryk (cellernes vandindhold) sammen med natrium og chlorid
  • Muskelkontraktion
  • Overførsel af nerveimpulser, videreformidling af elektriske impulser (= stimulusoverførsel), nervefunktion
  • Deltagelse i proteinsyntesen (f.eks. muskelopbygning)
  • Energifrigivelse, understøtter udnyttelsen af kulhydrater
  • Opretholdelse af rytmisk hjertearbejde og kontraktion af hjertemuskelfibre sammen med magnesium
  • Regulering af væskebalancen
  • Regulering af pH-værdien

Under fysisk belastning stiger koncentrationen af plasmakalium. Det betyder: Kaliumfrigivelsen fra de aktive muskler stiger, hvilket ved langvarig belastning kan være en medvirkende årsag til fysisk udmattelse. Kaliummet transporteres dog efter belastningen tilbage fra det ekstracellulære rum til musklen via Na/K+-pumpen.

Alligevel kan der forekomme kaliummangel som følge af intensiv fysisk belastning. Det resulterer i muskelfunktionsforstyrrelser og kan i usædvanlige ekstreme tilfælde endda føre til lammelser.

Selvom risikoen for kaliummangel er mindre end risikoen for natriummangel, giver det god mening at tilføre ekstra kalium ved høj belastning.

Calcium

Af alle mineralstofferne i den menneskelige krop forekommer calcium i den største mængde.

99 % af calciummet findes i tænder og knogler. Det kan derfor anes, at calcium spiller en vigtig rolle i opbygningen af knogler og tænder.

De 1 % af det samlede calciumdepot, som ikke er lagret i knogler og/eller tænder, findes hovedsageligt i den ekstracellulære væske. Her udfører calcium vigtige regulerings- og styringsopgaver som:

  • Regulering af energistofskiftet (udskillelse af hormoner til fordøjelse og fedtstofskifte, involveret i insulinproduktion og kulhydratstofskifte)
  • Regulering af nerve-signaloverførsel (videreformidling af nerveimpulser)
  • Deltagelse i frigivelsen af neurotransmittere
  • Understøttende funktion ved regeneration og muskelafslapning
  • Styring af celle- og enzymaktivitet
  • Deltagelse i blodkoagulering (muliggør dannelse af blodkoagulationsfaktorer)

Calcium spiller også en rolle i den (vigtige) muskelkontraktion for sportsudøvere.

For dem, der vil vide mere: Calcium spiller en rolle i den elektrokemiske kobling. Den elektrokemiske kobling beskriver omdannelsen af aktionspotentialet til en muskelkontraktion. Heri omdannes det elektriske potentiale i en nervecelle til en mekanisk bevægelse.

Magnesium

Endnu et mineralstof, som mistes gennem sveden, er magnesium.

Magnesium findes i næsten alle vores celler. I alt findes der ca. 24 g magnesium i den menneskelige krop.

Af disse 24 g findes 60-65 % i skelettet, 40 % i blødvæv og 1 % i den ekstracellulære væske.

Magnesium varetager nogle vigtige opgaver i vores krop. Herunder:

  • Kofaktor ved enzymfunktion (indflydelse på energistofskifte og proteinsyntese)
  • Deltagelse i ATP-dannelse = energiproduktion
  • Muskelfunktion (afslapning) 
  • Stimulusoverførsel mellem nerver og muskler
  • Elektrolytbalance
  • Blodtryksregulering
  • Deltagelse i syntesen af DNA og RNA, og dermed i dannelsen af nye celler og proteiner, bl.a. til muskelopbygning og -vedligeholdelse
  • Styrker immunsystemet ved at hæmme inflammationsfremmende processer

Effekten af magnesiummangel på musklerne er særlig interessant for sportsudøvere.

Mangel kan bl.a. føre til muskelsvaghed, muskeltremor eller muskelsammentrækninger. Magnesiums rolle i udløsningen af muskelsammentrækninger er dog længe blevet overvurderet.

Lokale fejlbelastninger eller overbelastninger er oftere årsagen til muskelsammentrækninger.

Alvorlig magnesiummangel kan også føre til hjerterytmeforstyrrelser, nedsat pumpeevne og nedsat blodgennemstrømning til hjertet. Derfor er der en øget prævalens af myokardlidelser.

Derfor anvendes magnesium i profylaksen mod hjerteinfarkt.

Så udligner du tabet af mineralstoffer under sport

Især ved langvarig udholdenhedsbelastning anbefales det at benytte naturlige sports produkter med ekstra tilsatte mineralstoffer. 

Derfor indeholder alle vores trænings- og konkurrence-drikke calciumcitrat, kaliumcitrat, magnesiumcitrat og sten salt (natrium). Og det er behovsorienteret i den optimale mængde for at udligne tabet af mineraler gennem sveden.

Et andet tip til varme dage er at indtage saltrige snacks. Soletti eller salte kiks kan f.eks. sagtens nydes under en lang cykeltur.

Til varme dage er vores POWER CARB HEAT eller SLOW CARB HEAT også særligt velegnede. Denne blev udviklet specifikt til vores atleter , som startede i Tokyo, og er derfor optimal til varme dage.

Man kan også trygt benytte saltede fødevarer, når man tilbereder morgenmaden. At indtage en saltrig middag dagen før er endnu en mulighed for at forberede dig på ekstrem belastning i stor varme.

Bevidst indtagelse af store mængder salt bør dog ikke tolkes som en generelt gyldig ernæringsanbefaling. På hviledage eller i faser med lavintensiv træning bør du ikke bevidst spise saltet.

De nævnte "salte tips" er ganske vist en lille hjælp til at modvirke natriumtabet: Men de kan ikke erstatte specialiseret, mineralstofferrig sportsmad under belastning for at forhindre de beskrevne negative virkninger.

Kilder

  1. Ernæring af mennesker 6.A.; Ibrahim Elmadfa, Claus Leitzmann; utb.
Tilbage til oversigten