Ærteprotein

Ærteprotein: Det effektive veganske alternativ til valleprotein

Generelt om ærteprotein

Proteiner er ikke kun vigtige energikilder, men er også involveret i en stor række af betydelige opbygnings-, regenererings-, struktur- og funktionsprocesser i menneskekroppen. Dette omfatter blandt andet hormon- og enzymdannelse, fornyelse af dagligt nedslidte kropsproteiner, opbygning af muskelproteiner (aktin, myosin) og udligning af nitrogenholdige forbindelser gennem sved.

Ærteprotein udgør en betydelig kilde til planteproteiner – med et gunstigt forhold mellem et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. I 100 g ærteproteinisolat-pulver er makronæringsstofferne fordelt således: kulhydrater 3 g, fedt 7 g, protein 85 g.

En undersøgelse af bælgfrugter viste, at ærteprotein indeholder høje mængder af aminosyrerne lysin, leucin og arginin. (1)

Leucin er en proteinogen aminosyre, hvilket betyder, at den bruges til opbygning, er en bestanddel af mange proteiner og spiller en vigtig rolle for opretholdelse og opbygning af muskler via proteinbiosyntesen i musklerne.

Udskillelsen af ærteprotein fra ærter sker gennem en række forarbejdningsskridt. Først renses og males ærterne (i tør tilstand). Dette giver ærtebønne-mel.

Dette hydreres derefter, så fibre og ærtestivelse kan udvindes. Ved hjælp af et yderligere rensningstrin og efterfølgende tørring forarbejdes ærteproteinet yderligere.

Lavt allergenpotentiale, god fordøjelighed

Sammenlignet med soja- eller hvedeprotein har ærteprotein et meget lavt allergenpotentiale og er letfordødeligt. (2)

Ærteprotein forårsager ikke gener i fordøjelsessystemet.(3) Derudover er ærteprotein vegansk og glutenfrit – hvilket spiller en stadig vigtigere rolle for mange atleter.

Biologisk værdi / aminosyreprofil: Kombinationen gør forskellen

Den biologiske værdi er et tal, der angiver, hvor godt et kostprotein kan bruges til dannelse af kroppens eget protein. Mere præcist ses det, hvor mange gram kropsprotein der kan dannes ud fra 100 g kostprotein. Jo mere effektivt proteinet er, desto højere er den biologiske værdi.

Som reference for vurdering af proteiner bruges et hønseæg, som har en biologisk værdi på 100. Ærteprotein har en biologisk værdi på 65. Til sammenligning har mælkeprotein en værdi på 88.

65 er ikke en dårlig værdi. Der findes dog et trick til at øge den yderligere.

Planteproteinkilder har generelt mangel på én eller flere essentielle aminosyrer. Disse betegnes som såkaldte begrænsende aminosyrer.

Ærteprotein indeholder mindre tryptofan samt de svovlholdige aminosyrer cystein og methionin. Dette mangel på bestemte aminosyrer kan dog udlignes ved at kombinere det med andre planteproteinkilder – og dermed muliggøre en optimal aminosyreprofil.

Ved ærteprotein anbefales kombinationen f.eks. med hampeprotein, lupinprotein eller risprotein.

I vores RECOVERY SHAKE bruger vi kombinationen med risprotein for at sikre vores (professionelle) atleter den bedst mulige næringstilførsel med en fremragende aminosyreprofil og dermed optimal ernæring.

Ærteprotein til vægttab

Det er ikke længere en hemmelighed, at det anbefales, at atleter, der vil tabe sig, får et højere proteinindtag.

Den mættende effekt blev også konstateret ved ærteprotein. Ved indtagelse af 20 g ærteprotein indtog forsøgspersonerne betydeligt færre kalorier ved det efterfølgende måltid end placebogruppen. Der var 30 minutters pause mellem indtagelsen af protein og måltidet.

Mængden af det indtagne protein er også vigtig her. Ved indtagelse af 10 g ærteprotein kunne der ikke observeres nogen signifikant forskel.

Relevante studier af sammenligningen mellem ærteprotein og valleprotein

Mange atleter sværger til deres valleprotein. Men er antagelsen om, at valleprotein er bedre end ærteprotein, overhovedet berettiget?

Undersøgelsen foretaget af et studie fra 2015 (161 deltagere, 12 uger, 3 træningsdage/uge, indtagelse af pulver 2 gange/dag med 25 g ad gangen) af sammenligningen mellem valleprotein og ærteprotein under styrketræning viste følgende resultat:

Ærteprotein (i kombination med styrketræning) øgede muskelmassen i større grad end valleprotein af animalsk oprindelse og placebo (maltodextrin). Biceps' muskeltykkelse steg således: ærteprotein 20,2 % (± 12,3 %), valleprotein 15,6 % (± 13,5 %), placebo 8,6 % (± 7,3 %).

Muskelstyrken steg også, men her var der ingen forskelle mellem grupperne.

Det viste sig altså, at ærteprotein med sit høje indhold af BCAA'er (= forgrenede aminosyrer valin, leucin, isoleucin), som er afgørende for muskelproteinsyntesen, absolut kan bruges som alternativ til valleprotein. (4)

Forskerne i et studie fra 2019 (15 mænd og kvinder deltog, varighed 8 uger, 4 træningspas/uge, indtagelse af 24 g pulver før og efter træning på træningsdage og mellem måltider på ikke-træningsdage) konstaterede også: Indtagelse af ærteprotein giver de samme resultater som valleprotein i forhold til muskeltykkelse, kropssammensætning, styrkeudvikling, præstation på dagen og styrke efter 8 ugers intensiv funktionel træning. (5)

Det bliver tydeligt, at ærteprotein udgør et fremragende proteinalternativ for udholdelsesatleter – og derfor bruger vi det også i vores RECOVERY SHAKE, som værdsættes af mange topatleter.

Kilder

  1. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0308814605003687
  2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3172308/
  3. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/7971789/
  4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4307635/
  5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6358922/
  6. Diepvens, K.; Häberer, D.; Westerterp-Plantenga, M. (2008): Different proteins and biopeptides differently affect satiety and anorexigenic/orexigenic hormones in healthy humans. In: International journal of obesity
  7. brandl-nutrition.de/blog/erbsenprotein-einnahme-wirkung-sport
Tilbage til oversigten