Antioxidanter

Antioxidanter: Vigtige frikradikalfangere, særligt til sportsudøvere

Generelt: Antioxidanter og frie radikaler i kroppen

Når man træner, ønsker man at blive bedre. Træningens formål er derfor grundlæggende at fremkalde visse tilpasninger i kroppen til træningsstimulusset gennem volumen og/eller intensitet. 

Til dette er en lille ændring – lad os kalde det kontrolleret oxidation – nødvendig for at styre cellulære processer. 

Ved ukontrolleret oxidation opstår derimod oxidativt stress, og der dannes flere frie radikaler i kroppen. 

Årsagen hertil er øget iltforbrug i åndedrætsketten ved intens fysisk belastning. Der opstår inflammatoriske reaktioner. Hvis frie radikaler øges yderligere gennem en kædereaktion, skader de cellestrukturer, proteiner og nukleinsyrer. 

Oxidativt stress opstår også på grund af ydre påvirkninger som cigaretrøg, miljøgifte eller UV-stråling fra solen. 

Takket være vores krops eget forsvarssystem bekæmpes frie radikaler af kroppens egne frikradikalfangere. Disse kroppens egne frikradikalfangere kaldes antioxidanter eller det antioxidative enzymsystem. De fungerer altså nærmest som kroppens beskyttelsespoliti og holder øje med dig. 

Vitaminer  B2, C og E er såkaldte antioxidative vitaminer, ligesom beta-caroten (forstadie til vitamin A). 

Et godt eksempel på dette er et skåret æble: Hvis du drysser æbleskiverne med citronsaft (vitamin C), bevarer æblet sin naturlige farve og bliver ikke brunt på grund af oxidationen i luften. 

Det er ikke kun enkelte vitaminer, men også mineraler som selen og zink, der er en del af kroppens velfungerende forsvarssystem. 

Sport som antioxidant: Dosis er afgørende 

Den gode nyhed er, at sport også kan virke som antioxidant. Kontinuerlig udholdenhedstræning, der er tilpasset ens eget fitnessniveau, fremmer kroppens egen enzymproduktion, som derefter kan fange frie radikaler. 

Derudover fremmer regelmæssig træning udholdenheden, hvilket betyder, at belastningsintensiteten er lavere hos trænede end hos utrænede. Oxidativt stress undgås dermed – hvis man passer på sin restitution og tilpasser træningen til sin egen ydeevne! 

Derfor er sportsudøvere – forudsat at de hviler sig efter intensive træningspas og modvirker stresset i cellerne gennem en sundhedsfremmende kost – sjældnere syge på grund af oxidativt stress, som kan føre til infektioner.

Men især efter intensive træningspas er det oxidative stress højt for din krop, hvorfor du bør give den særlig god ernæring: Du får at vide nedenfor, hvordan du kan støtte din krop i den forbindelse.

Hvordan kan jeg som sportsudøver få nok antioxidanter?

Den sikreste og sundeste måde er en afbalanceret kost med grøntsager og frugt, som er rig på antioxidative stoffer. 

Når det gælder sportsmad, bør man ligeledes sørge for, at den er rig på antioxidanter for bedst muligt at forebygge infektioner.

Der findes i øjeblikket ingen klar videnskabelig udtalelse om, hvorvidt forebyggende indtagelse af antioxidanter bedre kan beskytte cellemembranen mod frie radikaler. 

Hvis man ønsker forebyggende indtagelse, anbefales der i øjeblikket 4 mg beta-caroten, 100 mg vitamin C samt 23-100 mg vitamin E. Vælg et multivitaminpræparat, men aftal det på forhånd med din læge.

Hvilke fødevarer er rige på antioxidanter?

De antioxidative vitaminer A (forstadie: beta-caroten), B2, C og E kan nemt dækkes gennem en normal kost. Da mange af disse stoffer findes direkte under eller i skallen, anbefales det at spise skallen, hvis det er muligt. 

Som udgangspunkt er gode vitaminkilder frisk frugt, grøntsager, salater og fuldkornsprodukter. 

Vores kulhydratdrikke SLOW CARB og FAST CARB er for eksempel særligt rige på naturlige antioxidanter. SLOW CARB indeholder ægte surkirsestøv. Surkirsebær har et højt indhold af vitamin A (retinol), vitamin B1 og B2, C og E. 

I FAST CARB findes den naturlige antioxidant hindbær. Hindbær er særligt rige på provitamin A, vitamin B og vitamin C.

Her får du et kort overblik over, hvilke vitaminer der findes i store mængder i hvad.

Vitamin C

Vitamin C findes i mange plantebaserede fødevarer. Så er det nemt at dække dagsbehovet med frisk frugt og grøntsager. 

Hindbær (1250 mg vitamin C pr. 100 g) og solbær (177 mg vitamin C pr. 100 g) anses for at være særligt rige på vitamin C. Vitamin C findes også i citrusfrugter, kiwi, havtorn, paprika, tomater, broccoli, persille, kartofler og kål. 

Det bør også nævnes, at vitamin C er varmefølsom og lysfølsom. Det betyder, at man bør undgå at holde maden varm i længere tid, og at frugt og grøntsager også kan spises rå. Gerne også – godt vaskede – med skallen på. 

SLOW CARB HEAT indeholder ligeledes vitamin C gennem citronpulveret. 

Vitamin A

Vitamin A findes kun i animalske fødevarer: lever, tunfisk, mejeriprodukter (ost), smør samt æggeblomme. 

Forstadiet til vitamin A, beta-caroten, findes i plantebaserede fødevarer: gulerødder, spinat, salat, paprika, græskar og abrikoser. 

Fordelen ved beta-caroten er, at omdannelsen til vitamin A er begrænset og styres efter kroppens behov. Derfor kan omdannelsen nedreguleres ved overforsyning (f.eks. gennem kosttilskud). 

Vitamin E

Vitamin E findes især i fedtrige planter og optages derfor godt gennem olier som hvedekimolie, rapsolie, solsikkeolie, majsekimeolie og sojaolie. Hasselnødder, mandler og jordnødder er ligeledes gode kilder til vitamin E. 

Husk: De fedtopløselige vitaminer A og E optages kun, når der er fedt til stede i kroppen. Hvis du kort sautere gulerødder og drypper lidt olivenolie over dem, er det en god måde at forbedre optagelsen i kroppen. 

Vitamin B2 (riboflavin)

Broccoli, spinat, asparges og grønkål er rige på vitamin B2. Da riboflavin er et af de vandopløselige vitaminer, anbefales det at bruge kogevandet i retten. 

Følgende fødevarer har ligeledes et højt indhold af vitamin B2: ost (især skummetost, camembert, alpeost og emmentaler), lever, æg, hvedekim og gær. 

Antioxidative mikronæringsstoffer

Oksekød, fjerkød og svinekød, fisk, ost og æg er gode kilder til zink. Selen findes især i tunfisk, paranødder og kokosnødder. 

Her bør også POWER CARB HEAT nævnes, som indeholder kokosvandpulver. 

Polyfenoler

Polyfenoler findes udelukkende i planter og er en del af de sekundære plantestoffer. De virker antioxidativt. 

Matcha er en god måde at få polyfenoler på. Matcha er en malet grøn te – flere oplysninger om denne særlige te finder du i denne artikel. Og: I vores CAFFEINE GEL 40 Matcha fokuserer vi særligt på matcha.

Hvornår og hvor meget antioxidanter bør jeg som sportsudøver indtage?

Den bedste måde at få nok antioxidanter på: En afbalanceret kost med fokus på basisvarer samt frisk frugt og grøntsager. 

Hvis du er usikker på, om dit vitaminindtag er tilstrækkeligt, bør du først kontakte en læge eller en kvalificeret kostvejleder for at fastslå eventuelle mangler via blodprøver eller en kostplan. 

Endelig anbefales køb af vitaminpræparater (som regel) kun, hvis man har en ubalanceret kost. Hvis kosttilskud er uundgåeligt, må den øvre grænse ikke overskrides. Høje doser kan virke prooxidativt – altså modsat antioxidativt. Derudover kan visse kosttilskud forhindre de (ønskede) tilpasninger i sportsudøverens krop. 

Det rette tidspunkt for antioxidanter: Sådan at de passer godt ind i din hverdag. Da frugt og grøntsager indeholder fibre, anbefales det at indtage dem med en vis afstand eller fortrinsvis efter intensive træningspas. Især giver hviledagen en meget god mulighed for at få mange antioxidanter 

Ved slutningen af (trænings)dagen er det vigtigt, at du planlægger din kost lige så godt som din træning, da det ene ikke kan stå alene. En god recovery shake kan efterfølgende hjælpe med at reducere det oxidative stress. Så vores RECOVERY SHAKE indeholder for eksempel ægte kakao, som indeholder værdifulde antioxidanter.

Vær derfor bevidst om, at du danner flere frie radikaler gennem intens fysisk belastning, og sørg derfor især i perioder med højintensiv belastning for en vitaminrig kost (gennem frugt og grøntsager). 

Kilder

  1. Raschka, C. & Ruf, S. (2022). Sport og ernæring. Videnskabeligt baserede anbefalinger, tips og kostplaner til praksis.
  2. Forbrugerzentrale (2022). Antioxidanter: Hjælp mod frie radikaler.  https://www.verbraucherzentrale.de/wissen/lebensmittel/nahrungsergaenzungsmittel/antioxidantien-helfer-gegen-freie-radikale-10575.
Tilbage til oversigten