Pektin
Share
Pektin: En imponerende allrounder for dit helbred
Generelt om pektin
Pektin er en del af polysacchariderne (flerstoffsukker). Det er dog ikke almindeligt sukker. Pektin er nemlig et opløseligt kostfiber, hvilket betyder, at det når ufordøjet til tyndtarmen.
I tyndtarmen fungerer pektin som føde for adskillige gavnlige tarmbakterier, hvorfor det også kaldes et præbiotikum.
De gavnlige bakterier kan omsætte pektin og udvinde energi fra det. Samtidig dannes der kortkædede fedtsyrer, som fungerer som energikilde for tarmens slimhinde.
Produktion
Pektin udvindes fra frugter, og stoffet kan ikke fremstilles kunstigt. Det udvindes med hjælp fra forskellige metoder, oftest fra resterne fra saftproduktion.
Meget ofte anvendes også æblerester eller skræller fra citrusfrugter. Kostfibrene findes nemlig i skællernes cellevægge og ikke i frugtkødet.
Frugter rige på pektin
Der findes meget pektin i æbler, pærer, kvitter, kiwi, citrusfrugter, hyldebær eller blåbær. Som nævnt optager du pektinen gennem skrællen, hvorfor kun frugter, hvor du også kan spise skrællen, er velegnede.
Herunder følger nogle eksempler, der viser, hvor meget pektin der virkelig findes i skrællen.
- Æble 1-1,5 %
- Æblerester ca. 15 %
- Kvitte 0,5 %
- Appelsin 0,5-3,5 %
- Citrusskræller (fra appelsiner og citroner) ca. 30 %
- Kirsebær 0,4 %
- Gulerødder 1,4 %
- Abrikos 1 %
Den sundhedsfremmende virkning af pektin, som er angivet i studier, opnås ved et indtag på 10 g eller mere om dagen.
Hvis man for eksempel ville opnå denne mængde gennem æbler, skulle man indtage ca. 1 kg æbler. Det er derfor tydeligt, at dette ikke er praktisk at gennemføre.
Sådan påvirker pektin helbredet
Pektin har en lang række positive egenskaber. Disse inkluderer:
- Har en positiv virkning på blodtrykket
- Afgifter
- Sænker blodfedt- og kolesterolværdier
- Virker mættende
- Regulerer fordøjelsen
- Virker præbiotisk
Pektin og kolesterolniveauet
Kostfibre – især de opløselige – har en positiv virkning på kolesterolniveauet. De binder galdesyrer i tarmen, hvorefter de udskilles med afføringen.
Kroppen er derfor nødt til at danne nye galdesyrer, hvilket kræver brug af kolesterol. Ved at bruge kolesterol til dannelsen af nye galdesyrer falder kolesterolniveauet derefter.
Derudover dannes der kortkædede fedtsyrer i tarmen under nedbrydningen af kostfibre. Disse hæmmer igen dannelsen af nyt kolesterol i leveren.
Denne virkning er blevet undersøgt i adskillige studier og gentagne gange bekræftet. Således kunne man i et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindt studie med 51 deltagere efter 8 uger konstaterer en reduktion af det samlede kolesterol på 6,4 %.
Til dette indtog de dagligt 15 g vandopløselige kostfibre i form af en blanding af havrekerner og pektin.
LDL-niveauet (det "dårlige" kolesterol) faldt endda med 10,5 %, mens HDL-niveauet ("det gode kolesterol") forblev uændret.
I en metaanalyse fra 1999 blev 67 studier inkluderet og analyseret. Samlet set kunne den kolesterolsænkende virkning af pektin samt vandopløselige kostfibre bekræftes. Dosis i de undersøgte studier varierede fra 2-10 g om dagen.
Det skal bemærkes, at pektin ikke er lig med pektin. I et nederlandsk studie viste det sig, at æblepektin sænkede kolesterolniveauet bedre end citruspektin.
Pektins virkning på blodtrykket
Kostfibre har også en positiv virkning på hjerte-kar-systemet. Dette er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til blodtrykket, som blev bekræftet i en metaanalyse fra 2018.
Metaanalysen omfattede 43 studier, som viste et gennemsnitligt fald i det systoliske blodtryk på 1,59 mmHg og det diastoliske blodtryk på 0,39 mmHg. For at opnå denne virkning skal man dagligt indtage 8,7 g vandopløselige kostfibre i ca. 7 uger.
Da reduktionen af det systoliske blodtryk kun kunne observeres ved tilskud af havrekerner, anbefales det at kombinere havrekerne-skallerpulver og pektin.
Pektin til forbedring af tarmfloraen
I Kina blev der udført et studie om forbedring af tarmfloraen hos patienter med irritabel tarm. Der blev givet 24 g pektin dagligt, hvilket førte til en signifikant forbedring af tarmfloraen inden for 6 uger.
Bifidobakterierne i tarmen blev styrket af kostfibrene, mens de skadelige bakterier blev reduceret. Symptomerne blev lindret, og inflammationsmarkørerne faldt med hjælp fra pektin.
I placebogruppen udeblev disse effekter, hvorfor forskningsteamet anbefalede at inkludere kostfibertilskud i behandlingen af irritabel tarm.
Disse fund er især også meget interessante for atleter, da de ofte lider under en dårlig tarmflora. Særligt berørt er ultra-udholdenhedsatleter som trail-løbere eller Ironman-atleter.
Tarmen bliver nemlig hårdt belastet af de lange belastninger og det høje indtag af simple kulhydrater. Det kan på sigt føre til symptomer på irritabel tarm.
For denne gruppe er et højt indtag af pektin derfor særligt fordelagtigt.