Hvad er egentlig bikarbonat?

Bikarbonat er ikke et fremmedstof i vores krop, men en naturlig bestanddel af vores blod og en del af det vigtigste buffersystem uden for cellerne. For os atleter bliver denne mekanisme særlig relevant, når intensiteten stiger, og vores muskulatur på kort tid skal stille store mængder energi til rådighed.

Men hvordan fungerer denne buffer egentlig? Og hvorfor kan ekstra indtaget bikarbonat understøtte vores præstationsevne under bestemte belastninger?

Bikarbonat, kemisk betegnet HCO₃⁻, er en negativt ladet partikel, der cirkulerer i vores blod. Sammen med andre buffersystemer hjælper det kroppen med at holde blodets pH-værdi inden for et snævert interval omkring 7,4. I hvile ligger bikarbonatkoncentrationen i blodet typisk på omkring 24 mmol/L.

Denne regulering er afgørende. Selv små ændringer i pH-værdien kan påvirke en lang række processer, herunder enzymers aktivitet, energiproduktion og muskelkontraktion. Australian Institute of Sport beskriver derfor bikarbonat som en central del af kroppens eget pH-buffersystem.

Det er vigtigt at skelne mellem bikarbonat og natriumbikarbonat. Bikarbonat er det molekyle, der fungerer som buffer i vores krop, mens natriumbikarbonat er en forbindelse af natrium og bikarbonat, og gennem denne forbindelse kan vi optage yderligere bikarbonat.

Hvad sker der ved høj intensitet?

Ved intensive intervaller, stigninger, tidskørsler eller tempoforøgelser stiger musklernes energibehov meget hurtigt. En større del af den nødvendige energi leveres da via den hurtige glykolyse. (Glykolyse beskriver den proces, hvor vores celler direkte udvinder energi fra glukose; denne proces foregår uden ilt, altså anaerobt).

Efterhånden som træningsintensiteten stiger, dannes og ophobes der hydrogenioner, H⁺, hurtigere, end de kan buffres og fjernes. Dermed falder pH-værdien inde i muskelcellen. Dette ændrede miljø kan forringe energiproduktionen og muskelkontraktionen og dermed bidrage til træthed.

Her er det nødvendigt at skelne: Laktat dannes sideløbende ved intens belastning, men er ikke blot det stof, der forårsager den såkaldte oversyring. Det er først og fremmest hydrogenionerne, der er relevante for bikarbonatets buffervirkning. Træthed er dog stadig en kompleks proces og kan ikke reduceres til et enkelt stof eller en enkelt mekanisme.

Hvordan fungerer bikarbonatbufferen?

En del af hydrogenionerne transporteres fra muskelcellen ud i blodet. Her fungerer bikarbonat som en ekstracellulær buffer.

Bikarbonat binder sig til hydrogenionerne. Gennem flere reaktionstrin dannes der vand og kuldioxid. Kuldioxiden transporteres til lungerne og udåndes.

Forenklet forklaret:

H⁺ + HCO₃⁻ → H₂O + CO₂

En højere bikarbonatkoncentration i blodet kan øge koncentrationsforskellen mellem musklen og blodet, hvilket gør det lettere at transportere hydrogenioner ud af muskelcellen og buffe dem uden for cellen. Dette kan bidrage til at opretholde betingelserne for muskelkontraktion ved høj intensitet i længere tid.

Bikarbonat forhindrer ikke træthed. Det kan dog påvirke en af de faktorer, der begrænser vores præstationsevne ved intens træning.

Hvorfor indtages natriumbikarbonat som et supplement?

Ved indtagelse af natriumbikarbonat kan bikarbonatkoncentrationen i blodet midlertidigt øges. Denne proces kaldes ofte bikarbonat-loading.

I videnskabelige undersøgelser anvendes der som regel mængder på mellem 0,2 og 0,4 gram natriumbikarbonat pr. kilogram kropsvægt. Afhængigt af dosis og den individuelle reaktion kan bikarbonatkoncentrationen i blodet stige med ca. 5–6 mmol/L. Dermed får kroppen midlertidigt en større ekstracellulær bufferkapacitet.

Australian Institute of Sport har klassificeret natriumbikarbonat i gruppe A. I denne kategori placeres kosttilskud, for hvilke der foreligger stærk videnskabelig dokumentation inden for bestemte sportsgrene.

Konklusion

Bikarbonat er en naturlig bestanddel af vores blod og en central del af kroppens eget syre-base-buffersystem. Ved høj intensitet understøtter det borttransporten og buffringen af hydrogenioner, der ophober sig i og omkring de arbejdende muskler.

Ekstra indtag af natriumbikarbonat kan altså øge blodets bufferkapacitet og understøtte vores præstationsevne ved visse højintensive belastninger. Effekten afhænger dog af belastningsprofilen, doseringen, timingen og vores individuelle reaktion. Vi har skrevet en yderligere blogartikel om dette emne, hvor I kan læse, hvordan bikarbonat kan anvendes, og hvornår det kan være fornuftigt.

Bikarbonat er altså ikke en genvej til bedre præstationer. Det er et værktøj, der skal bruges målrettet, bygger på en velfungerende ernæringsstrategi og skal testes omhyggeligt under træningen.